Handel: Messiah

Julefryd med Stephen Layton

Julen er traditionernes fest, og en af dem er at lægge øre til Händels oratorium "Messias", som opføres over hele landet i mere eller mindre professionelle aftapninger i december måned. Der er også mange udgaver på cd , og en virkelig fremragende er netop udkommet på det fine engelske pladeselskab Hyperion .
Det er DR VokalEnsemblets 1. gæstedirigent, Stephen Layton, der står bag, og han og hans tropper formår at levere en "Messias", der er let i tonen, perlende frisk og samtidig fokuseret på værkets åndelige indhold. For Layton er gennemsigtighed vigtigere end kraftfuld effekt, og det resulterer i en eksemplarisk balance mellem det fint spillende Britten Sinfonia og koret Polyphony, der synger med stor sikkerhed og dejlig luft.
Det giver en åben, forfriskende lyd, som ikke trætter, men indbyder til fordybelse. Det skyldes også de intelligent varierede tempi, som Layton benytter sig af. Men den største nydelse ved denne Messias er næsten solisterne, en sjældent formfuldendt kvartet af stemmer. Sopranen Julia Doyle er skinnende engleblid, og hendes arie om frelserens komme i "Rejoice Greatly" er smukt triumferende, og hendes koloraturer er i det hele taget imponerende. Bassen Andrew Foster Williams er formidabel, og hans første strofe: "Thus Saith the Lord of Hosts" emmer af så stor autoritet, at man straks sætter cd 'en på replay. Tenoren Allan Clayton er let og elegant, og kontratenoren Iestyn Davies har en så rund, teknisk perfekt tone, at jeg sjældent har nydt for eksempel "He Shall Feed His Flock Like a Shepherd" så meget.
Det er mesterligt og især en fornøjelse, at ingen af solisterne dyrker et tungt udtryk, men tværtimod indgår gnidningsfrit i forhold til orkesterets og korets stilistiske lethed. Anbefalelsesværdigt.

Božično veselje s Stephenom Laytonom

Božič je tradicionalno čas praznovanj, eno od njih pa je poslušanje Händlovega oratorija „Messiah“, ki ga decembra povsod po državi izvajajo na vseh koncih. Na CD-jih je veliko izdaj, resnično izjemna pa je pravkar izšla pri odličnem angleškem založniku Hyperion.
Dirigira prvi gostujoči dirigent DR Vocal Ensemble Stephen Layton, ki z svojimi možmi zmore podati „Messiah“, ki je lahkoten v tonu, žareč in svež, hkrati pa osredotočen na duhovno vsebino dela. Za Laytona je preglednost pomembnejša od močnega učinka, rezultat pa je zgledno ravnovesje med odlično igrajočim ansamblom Britten Sinfonia in zborom Polyphony, ki poje z veliko zanesljivostjo in lepim zrakom.
To daje odprt, osvežujoč zvok, ki ne utruja, temveč vabi k poglobitvi. K temu prispevajo tudi inteligentno raznoliki tempi, ki jih uporablja Layton. Največji užitek pri tem Mesiju pa so skoraj solisti, redko dovršen kvartet glasov. Sopranistka Julia Doyle je žareče angelsko nežna, njena arija o prihodu odrešenika v „Rejoice Greatly“ je lepo zmagoslavna, njene kolorature pa so na splošno impresivne. Basist Andrew Foster Williams je impozanten, njegova prva kitica: „Thus Saith the Lord of Hosts“ odseva tolikšno avtoriteto, da človek takoj znova predvaja CD. Tenorist Allan Clayton je lahkoten in eleganten, kontratenorist Iestyn Davies pa ima tako okrogel, tehnično popoln ton, da redko kdaj uživam v „He Shall Feed His Flock Like a Shepherd“ tako kot tu.
Vse je mojstrsko, še posebej pa je veselje, da noben od solistov ne goji težkega izraza, temveč se gladko vključujejo v slogovno lahkotnost orkestra in zbora. Priporočljivo.

Jakob Holm