Lukaszewski: Via Crucis (CD Review - Kristeligt Dagblad, 2009)

Korsvejen på nye toner

 

De 15 stationer på Jesu korsvej er børnelærdom for de fleste, men det er især via den katolske kirke, at man møder dem sat i musik. Det er da også en ung polsk katolik, der har skrevet det seneste storværk om vejen, fra Jesus dømmes til døden, til han står op af graven påskemorgen.

Lukaszewski, der er født i 1968, har skrevet et særdeles umiddelbart værk i et letforståeligt tonesprog. De forskellige stationer er bygget identisk op musikalsk, på nær de sidste to. Hver indledes med dommedagspauker og mandskor, hvorefter kvinderne tager over i deres "Adoramus te ...". Den musikalsk slagkraftige indledning følges op af en bibeltekst sunget af en solostemme, det være sig Jesus, som synges af Andrew Foster-Williams, en evangelist, som synges af den medlidende kontratenor Iestyn Davies, eller det kan være selve koret.

Hver station slutter med "Qui passus est pro nobis". Der sker en gradvis udvikling fra station til station, som understøtter begivenhederne, og den filmiske musik kan minde lidt om Zbiegniew Preisners musik til Kieslowskis film "Blå", "Hvid" og "Rød". Det er særdeles effektfuldt, men uden den store dybde, fantasi eller farverigdom, for de 55 minutters musik illustrerer altså snarere hændelserne (det filmiske) og ikke følelserne i form af det inderligt tragiske. Stor intensitet, lange rene melodilinjer, lysende enkle strukturer og ret banale musikalske virkemidler er altså på programmet som for eksempel i station IX, Jesus falder tredje gang, illustreret af tre trompetfanfarer. Stephen Layton, DR VokalEnsemblets 1. gæstedirigent, står for indspilningen, og han får skabt al den forløsning i opstandelsen, man kan ønske sig, i dette lettilgængelige, udtryksfulde, men lidt overfladiske værk.


The way  of the Cross in new tones …

 

The 15 stations on the crossroads of Jesus is childhood learning, for most, but it is especially through the Catholic Church that you meet them set to music. It's also a young Polish Catholic who has written the most recent major work on the road from Jesus condemned to death, until he rises from the tomb Easter morning.
Lukaszewski, who was born in 1968, has written a very direct work in an easily understood idiom/ tonal language. The various stations are built up musically identically, except the last two. Each begins with doomsday timpani and male choir, after which the women take over in their "Adoramus te ...". The musical punch opening followed by a biblical text sung by a solo voice, be it Jesus, as sung by Andrew Foster-Williams, an evangelist, as sung by the sympathetic countertenor Iestyn Davies, or it may be the chorus.

Each station ends with "Qui passage est pro nobis". There is a gradual evolution from station to station that supports events, and the cinematic music may remind you a little of Zbiegniew Preisner´s music from Kieslowskis film "Blue," "White" and "Red". It is extremely powerful, but without much depth, imagination or color richness for the 55 minutes of music illustrates rather the events (the film) and not the emotions in the form of heartfelt tragic. High intensity, long clean melody lines, luminous simple structures and right banal use of musical instruments is thus on the program, such as in station IX, Jesus falls the third time, illustrated by three trumpet fanfares. Stephen Layton, DR Vocal Ensemble 1st guest conductor, is responsible for the recording, and he has made all the redemption of the resurrection, which could be desired, in this accessible, expressive, but somewhat superficial work.

 

Jakob Holm

See Recording Details